Karriereprofil

Karriereprofilen indeholder fire karriereretninger, der viser, hvordan mennesker motiveres og udvikler sig i deres arbejdsliv. De fire karriereretninger – ekspert, lineær, udvidende og episodisk – giver et indblik i, hvad der driver den enkelte, og hvordan arbejdslivet bedst kan tilrettelægges.


Læs mere om de enkelte karriereretninger herunder.

Eksperten

Eksperten motiveres af at opnå dyb faglig indsigt og af at blive anerkendt som specialist inden for sit område. Rollen er ofte tæt knyttet til jobidentiteten, og arbejdet udgør derfor en central del af ekspertens selvforståelse. Eksperten søger typisk stabile og trygge rammer og kan med fordel fordybe sig i det samme fagområde gennem hele arbejdslivet. For eksperten defineres en succesfuld karriere af den faglige viden og ekspertise, der kontinuerligt opbygges.

Lineær

Den lineære karriereprofil opfatter karrieren som en trinvis rejse opad i organisationens hierarki. Motivation udspringer af ansvar og indflydelse, og de første skridt kan ofte tages gennem uformelle roller, der giver mulighed for at påtage sig mere ansvar. Den lineære planlægger typisk sin karriere målrettet og søger løbende nye muligheder, der understøtter bevægelsen opad. For denne profil defineres en succesfuld karriere af positionen i hierarkiet samt graden af formelt ansvar og indflydelse.

Udvidende

Den udvidende karriereprofil tager afsæt i en solid faglighed, men søger regelmæssigt at udvide sine kompetencer – både faglige og personlige – inden for beslægtede områder. Denne profil skifter derfor med jævne mellemrum til nye arbejdsopgaver eller bevæger sig sidelæns til relaterede felter, typisk hvert 5.-10. år eller oftere. For den udvidende defineres en succesfuld karriere af løbende udvidelse af viden, tværfagligt samarbejde, videndeling og fornyelse.

Episodisk

Den episodiske karriereprofil motiveres af lysten til at afprøve helt nye opgaver og bevæger sig ofte uden for de velkendte fagområder. For denne profil er variation i arbejdslivet i sig selv en drivkraft, og karrierevalgene styres typisk af aktuelle interesser frem for en langsigtet plan. Den episodiske skifter derfor gerne hyppigt mellem forskellige – og ofte ubeslægtede – arbejdsområder. En succesfuld karriere forstås her som et bredt udvalg af muligheder og erfaringer snarere end en traditionel måde at anskue karriere på.

Vil du vide mere om...

...hvordan jeres virksomhed kan få gavn af karriereprofiler, er I velkommen til at kontakte DinKarriere.